Få styr på fugten i fiskeindustrien

Dato: 21/06/2023

Kategorier: Føde- og drikkevarer

Fugt og isdannelser i produktions- og frostrum kan typisk ikke løses med ventilation. Ekstreme mængder fugt fra kondens og rengøring kræver affugtning for at holde en høj hygiejne og kvalitet.

Download dette blogindlæg som pdf.

Der er ingen faste grænser for, hvor høj den relative luftfugtighed må være i en fødevareproduktion. Men kondens i produktionen er ikke acceptabelt, da det giver risiko for bakteriedannelse og kontaminering. Derfor bliver Fødevarestyrelsens kontrollanter ikke glade, hvis de opdager dryppende kondens i produktionslinjer, hvor eksempelvis fisk og andre fødevarer ruller forbi. Sker det, kan produktionen hurtigt blive stoppet.

Derfor er det afgørende for både produktion og for virksomhedens økonomi at få styr på den relative luftfugtighed inde i fabrikken.

Temperaturen kan også være en vigtig faktor. Det gælder for eksempel i fiskeindustrien, hvor produktionslokalerne gradvist er blevet koldere og koldere i de senere år. I sushi-produktion arbejder man ofte med temperaturer helt ned til mellem 0–2 °C. Da produktionslinjerne her samtidig bliver rengjort mindst én gang om dagen, bliver den relative fugtighed temmelig høj. Risikoen for kondens er derfor til stede.

Det danske vejr kan være ‘farligt vejr’

I Danmark er vi ofte mest bekymrede, når luften udenfor ryger under frysepunktet. Det behøver man imidlertid ikke være, når det gælder affugtning i fødevareproduktioner. Når udeluften er koldere end de 0-2 °C, der er i sushi-produktionen ovenfor, forårsager den ikke kondens inde i produktionsanlægget, når vi ventilerer udeluft ind i produktionen. Det skyldes det simple faktum, at den frosne luft udefra er meget tørrere, end luften i lokalerne indenfor.

Man kender fænomenet i eksempelvis Norge, hvor temperaturen udenfor ofte er under 0 °C. Men i Danmark er udetemperaturen faktisk sjældent under frysepunktet i længere tid. Så her vil der oftere være infiltration af udeluft med højere temperatur og øget luftfugtighed, og dermed stiger risikoen for kondensdannelse med det samme.

Det skal man derfor være meget opmærksom på, når man arbejder med følsomme fødevarer som fisk og skaldyr i kolde bygninger.

Du kan ikke ventilere kold kondens væk

Det er egentlig ikke så kompliceret. Hvis indeklimaet i anlægget er 2 °C med en relativ luftfugtighed (RH) på 50% (hvad der er et normalt niveau, når man vil undgå kondensproblemer), så vil den varmere udeluft mætte rummet med fugtighed store dele af året.

Hos Fugtkontrol ApS oplever vi ofte, at virksomheder forsøger at bruge ventilationsanlægget til at sænke luftfugtigheden. Men det kræver typisk uforholdsmæssig meget energi at fjerne fugten fra udeluften på den måde. Temperaturen på kølefladen er ofte et godt stykke under frysepunktet, og der vil derfor hurtigt opstå isdannelser på fordampere og andet udstyr, som virksomheden så igen skal have afrimet.

Store dele af året er mængden af tilført fugt via ventilation faktisk så stor, at det i praksis er komplet nytteløst at fjerne det med køleanlæg – især i rum, der har høj luftfugtighed. Hvis du skal opretholde en relativ luftfugtighed på 50% i et produktionsrum, er dugpunktet under 0 °C, når temperaturen i rummet er lavere end ca. 10 °C.

Det er med andre ord skønne spildte kræfter at bruge køling til at fjerne fugt, der ventileres ind med udeluften, da der sandsynligvis dannes is på fordampere og udstyr.

Effektiv tørring foregår med affugter

I situationer, som i de ovennævnte eksempler, anbefaler vi klart at bruge en professionel affugter til at få kontrol over fugtigheden i rummet. Med den rette løsning får du hverken is eller kondens i produktionen igen.

Teknologien bag bygger på ‘adsorption’. Affugtning ved hjælp af adsorption tørrer luften ved at sende den gennem en rotor med silicagel, som adsorberer (fanger) fugten i luften.

 

Affugtere kræver naturligvis energi for at kunne tørre luften. Men ofte kan du dække en god del af dit energibehov med overskudsvarme. Mange fødevareproducenter har overskudsvarme fra blandt andet deres kølehuse.

Ifølge vores estimater kan man flere steder dække op til 70% af affugterens energibehov med overskudsvarme. Uanset, så er besparelsen betydelig, hvis alternativet er ventilation, som nævnt ovenfor.

Behovet for affugtning i kølehuse er selvsagt størst om sommeren, og her bruger de færreste den overskydende varme fra produktionen til at opvarme bygningen.


Fiskeindustri adsorption affugtning | Cotes © 2023Adsorptionsaffugter i Cermaqs slagteri i Steigen, Norge (kilde: F-Tech)

Affugtning med mange anvendelsesområder

Vores affugtningsløsninger bruges allerede på en lang række områder inden for fødevareindustrien; slagterier, fiskefabrikker, fileteringsrum og køle– og fryserum – blot nogle eksempler. Hos Fugtkontrol ApS er vi samtidig del af et stort og voksende netværk af eksperter og forhandlere, og sammen har vi ekspertise inden for snart sagt alle områder. Et eksempel er vores norske forhandler F-Tech, som også har bidraget til dette indlæg.

Der er ingen tvivl om, at du opnår de bedste resultater, når du får tænkt fugtproblematikken ind fra starten. Men det er naturligvis også muligt at eftermontere affugtere i rum, som har eller har haft problemer med fugt og kondens.

Dét og meget mere, kan vi både rådgive i og hjælpe dig med hos Fugtkontrol ApS. Vi har samlet information om de mest gængse begreber og principper inden for luftfugtighed og affugtning i en række korte punkter herunder.

Start gerne her, og kontakt os endelig med spørgsmål – store som små.

Affugtning med adsorption

En adsorptionsaffugter fjerner vand fra den luft, der passerer gennem den. Inde i maskinen sidder en rotor, som er opdelt i to zoner: adsorption og regenerering. Kernen i processen er en adsorptionsrotor, som er dækket med silicagel. Rotoren adsorberer/samler fugten i den luft, som passerer forbi den. Når den er mættet med fugt, roterer den til en regenereringszone, hvor den tørres med luft, som er opvarmet til 100-140 °C, så vandet fordamper. Den varme, og nu fugtige regenereringsluft bliver ledt ud af bygningen via et kanalsystem, og rotoren er påny klar til at adsorbere vandmolekyler.

Hvad er normal luftfugtighed

Luftfugtigheden på vores breddegrader er normalt mellem 50-90%. På fugtige dage kan den faktisk komme tæt på 100%. I Danmark er den relative fugtighed udendørs højest om vinteren, hvor man jævnligt oplever en 100% relativ fugtighed. Det forekommer typisk, når det regner og/eller er tåget. Om sommeren er den relative fugtighed i snit cirka 75%. Men… Da varm luft kan indeholde meget mere vand, end den kolde luft, bliver den relative luftfugtighed dog mindst indendørs i vinterhalvåret. Derfor har virksomheder med kølehuse typisk de største fugtproblemer i sommerhalvåret.

Dugpunktet – en tricky størrelse

Dugpunktet er temperaturen (Td), hvor luft skal afkøles til et konstant tryk for at blive mættet med vanddamp. Når temperaturen er lig med dugpunktet, er den relative fugtighed 100%. Hvis temperaturen er over dugpunktet, er den relative fugtighed mindre end 100%. Kilde: www.uib.no

Temperatur og fugtighed skaber kondens

Når luft køles ned, mindskes dens evne til at fastholde fugt, og den relative fugtighed øges derfor. Hvis luften bliver afkølet til under mætningstemperaturen (100%), udskilles fugt i form af vanddråber (kondens) eller frost. (Kilde: Vandbaserede varme- og kølesystemer. David Zijdemans / Skarland Press 2012).

Undgå rimfrost i fryseren

Mange virksomheder i fødevareindustrien har fryserum meget tæt på produktionslokalerne. Fisken eller fødevarene køres direkte ind til køleopbevaring, og der er ofte meget fugt på emballagen. Her sparer affugtning af frysere meget energi og forhindrer frysning af maskiner, produkter, is på gulvet og andre praktiske udfordringer.

Opnå stor energibonus med tørret luft

Der er stor forskel på energiforbruget, hvis vi sammenligner en bygning med affugtet luft og en bygning, der ventileres på den traditionelle måde.

Hvis vi tager udgangspunkt i et rum med en temperatur på maksimum på 2 °C og en relativ luftfugtighed på 95%. Det kunne være sushi-produktionen, nævnt ovenfor. I dette rum skal luften i ventilationssystemet afkøles til cirka -4 °C for at opnå den ønskede temperatur i rummet.

Det er imidlertid ikke ret praktisk at afkøle luft til temperaturer under 0 °C i et ventilationssystem, da fugten i luften vil fryse til is. Normalt vil man afkøle luften til 2-3 °C og lade lokale fordampere afkøle resten. Luften inde i rummet forbliver derfor stadig fugtig, og det betyder, at kølemaskinerne skal bruge en del mere strøm for at fjerne det ekstra vand i luften. Faktisk bruger kølemaskinerne ofte tre til fire gange mere energi pr. kg vand, der drænes ud af luften (se faktaboks).

Benytter du i stedet professionelle adsorptionsaffugtere, kan du forsyne rummet med affugtet luft med en relativ fugtighed på 50% og et dugpunkt på cirka –10 °C. Det betyder reelt, at der slet ikke skal fjernes vand i køleprocessen (Se Mollier-diagrammet). Dette giver naturligvis en betydelig energibesparelse til nedkøling og gør samtidig afrimning næsten unødvendig.

Der er altså en energimæssig dobbelt-gevinst ved at integrere den rigtige affugtningsløsning.


Har du spørgsmål til fugt og affugtning af rum i fiskeindustrien eller til konkrete løsninger, så kontakt vores konsulenter – enten på mail eller på telefonen.

Du kan finde mere info om affugtningsløsninger til føde- og drikkervarer – blandt andet på vores branchesider her på sitet.

(Dette blogindlæg er udarbejdet i samarbejde med den norske forhandler F-tech.)