Fødevarestyrelsen forlænger kontrol ind i 2021
Rengøring og deraf følgende fugtproblemer har fået mere og mere fokus hos Fødevarestyrelsen i de seneste år. Derfor har styrelsen valgt at forlænge en igangværende kampagne med fokus på rengøring og aftørring ind i 2021.
Download dette blogindlæg som pdf.
”Bakterier som Listeria og Salmonella kan etablere sig i produktionsmiljøet, hvis rengøring og desinfektion ikke er tilstrækkeligt effektivt. I kampagnen kommer Fødevarestyrelsen på kontrol på tidspunkter, hvor rengøringen foregår. Vi vil kontrollere, hvordan virksomhederne sikrer sig, at rengøring inden opstart af produktion udføres korrekt”.
Sådan melder fødevarestyrelsen nu ud, og udover fortsat fokus på grundig rengøring og desinfektion, vil styrelsen også i 2021 have et skarpt øje på kondens og dryp på og fra overflader og udstyr, hvor der opbevares eller transporteres fødevarer.
Rengøring involverer som regel vand, hvorfor eftertørring altid er nødvendigt.
Mange anmærkninger kunne måske undgås
Vores kolleger hos Cotes A/S gennemgik alle kontrolrapporterne for de danske engros fødevarevirksomheder, som havde anmærkninger i 2019. Konkret drejede det sig om i alt 857 virksomheder, som alle fik anmærkninger i løbet af året. Af dem fik 53 indskærpelser, påbud eller bøde på grund af kondens eller risiko for dryp på fødevarerne.
Fødevarestyrelsen kan til enhver tid nedlægge forbud mod produktion, hvis forholdene er tilpas slemme, og i værste fald modtager virksomheden et bødeforlæg. Det skete for en fiskeproducent, der fik en bøde på 15.000 kroner, efter at fødevarekontrollen fandt kondensdryp på en tredjedel af loftsarealet i et kølerum, hvor fiskene stod lige under det fugtige loft.
Virksomhederne er ofte rådvilde
Det er imidlertid sjældent af ond vilje, at producenterne havner i uheldige situationer med fugt. Ofte ved disse virksomheder slet ikke nok om, hvor meget der skal til. Og véd de det, mangler de løsningerne, som kan fjerne problemet effektivt.
“Når vi kommer ud, oplever vi, at mange virksomheder ikke helt ved, hvordan de skal løse problemet med kondens og dryp. Mange lever med problemet og bruger dagligt tid på at tørre af efter rengøring. Andre forsøger med blæsere, varme og ventilation – men reelt uden at komme helt i mål,” forklarer Søren Sværke, der er direktør for Fugtkontrol ApS, som varetager salg af Cotes’ affugtningsløsninger i Danmark.
“Enkelte håber det bedste og krydser ligefrem fingre for, at Fødevarekontrollen ikke ser det. Kun få er klar over, at en god affugter faktisk kan løse problemet. Den vil sågar hjælpe dem med at spare udgifter og tid til ekstra rengøring og aftørring, og tillige sikre, at produktionen kan genoptages hurtigere”.
Hvert år bliver mellem 40-50 personer syge af fødevarer, der har for højt indhold af listeria. Symptomerne opleves som høj feber, kulderystelser, muskelømhed og nakke-/rygstivhed og i grelle tilfælde et ændret bevidsthedsniveau. Alvorlig listeriainfektion kan give blodforgiftning og hjernehindebetændelse.
I 2013-2014 var Danmark ramt af et særdeles kritisk udbrud af listeria, hvor i alt 17 personer døde efter at have spist rullepølse fra en dansk producent.
Derfor har Fødevarestyrelsen udgivet en grundig vejledning i, hvor du bekæmper listeria. Den hedder:
Sådan undgår engrosvirksomheder problemer med listeria
Den er værd at læse!
Har du spørgsmål til fugt, affugtning og hvordan, du bedre kan imødekomme fødevarestyrelsens krav, så kontakt vores konsulenter – enten pr. mail eller på telefonen.
Du kan finde mere info om Fugtkontrols affugtningsløsninger til føde- og drikkervarer – blandt andet på vores branchesider her på sitet.